button_nav_start.png
button_nav_dafoloforlag.png
button_nav_andreforlag.png
button_nav_konferencer.png
button_nav_kontakt.png
search_left.png
search_right.png

En designtilgang til teknologiforståelse

Billede:
En designtilgang til teknologiforståelse
Forfatter(e): 
Ole Sejer Iversen, Christian Dindler og Rachel Charlotte Smith
Pris pr. stk.: 
DKK 229,00 ekskl. moms
Pris betinget inkl. moms:
DKK 286,25 inkl. moms
Bestil betinget 2013:
button_beskrivelse_on.png
Vareinfolink:
Beskrivelse:
Hvordan danner og uddanner vi børn og unge til at leve meningsfulde og gode liv i en digitaliseret samtid?

En designtilgang til teknologiforståelse besvarer dette spørgsmål ved at give en faglig indsigt i digitalt design og digital myndiggørelse. Bogens hovedargument er, at alle elever gennem uddannelse skal have mulighed for at medskabe den fremtid, der opstår gennem design af digitale teknologier. Det indbefatter en kritisk, konstruktiv og nysgerrig stillingtagen til teknologi.

Bogens første del handler om, hvordan vi kan tale meningsfuldt om digital teknologi i undervisningen, og beskriver den udfordring, som elever, lærere og uddannelsesinstitutioner står over for. Anden og tredje del fokuserer på henholdsvis at sætte elever i stand til selv at designe digitale artefakter (digitalt design) og at give elever en forståelse for de digitale artefakter, som andre har designet (digital myndiggørelse). Gennem designprocessen kan eleverne lære at arbejde med komplekse problemer og konstruere med digital teknologi ud fra egne intentioner og under hensyntagen til de mennesker, der skal bruge teknologien. Gennem analyser af teknologier, som andre har designet, klædes eleverne på til at forstå, hvordan teknologi bruges, hvilken intentionalitet den indeholder, og hvilken betydning den har for individer, fællesskaber og samfund.

En designtilgang til teknologiforståelse bidrager således med en forståelse af digitalt design og digital myndiggørelse og sigter mod at skabe et solidt fundament, på hvilket teknologiforståelsesfagligheden i undervisningen kan opbygges og kvalificeres.

Omtale

'En inspirerende og for mig på mange måder en bog, der bringer mig ind i en ny verden! Forfatterne giver gode bud på, hvordan vi kan arbejde med designtilgang i teknologiforståelse. Modellen for designprocesmodellen - en undersøgelsesbaseret tilgang ser jeg som et godt udgangspunkt for en uerfaren som mig at kunne anvende! (...) Hvert kapitel afsluttes med arbejdsspørgsmål til kapitlet, hvilket blot gør det lettere for læseren at reflektere og søge endnu mere viden om design. Så tøv ikke med at læse om designtilgange og teknologiforståelse - ser frem til at følge lærere/pædagoger, der arbejder med modellerne og hvordan vi som skoler angriber det nye forsøgsfag teknologiforståelse.' - Hanne Marie Vesløv, Skolekonsulent

'(?) En designtilgang til teknologiforståelse er på mange måder en glimrende bog, når det gælder anvendelse af en designtilgang som undervisningsform og dermed gøre det, der er beskrevet i fagformålene. Lærere vil her få en guidet gennemgang af, hvordan de løfter faget på den måde, det er tiltænkt. Det er en omfattende proces med mange komplicerede elementer, men hvis der er afsat tilstrækkelig med tid og resurser til det, kan det blive en spændende og oplevelsesrig rejse.' - Folkeskolen
forfattervideo 2013:
Se bogens hjemmeside 2013:
  1. Varenummer:
    7728
button_tilbage_left.png
« Tilbage til oversigten
button_tilbage_right.png