button_nav_start.png
button_nav_dafoloforlag.png
button_nav_andreforlag.png
button_nav_konferencer.png
button_nav_kontakt.png
search_left.png
search_right.png

Professionernes fundament - en kritik og vision

Billede:
Professionernes fundament - en kritik og vision
Forfatter(e): 
Bodil Christensen, Celine Ferot, Mads Hermansen (Red.), Elsebeth Jensen, Susanne Kaatmann, Anne Maj Nielsen, Søren Pjengaard, Bine Ryberg, Gitte Stamp, Micki Sonne Kaa Sunesen og Elvi Weinreich
Pris pr. stk.: 
DKK 249,00 ekskl. moms
Pris betinget inkl. moms:
DKK 311,25 inkl. moms
Bestil betinget 2013:
button_beskrivelse_on.png
Vareinfolink:
Beskrivelse:

At uddanne til profession er en udfordring, som uddannelsesstederne stadig ikke har overvundet på overbevisende vis. Der er sket forbedringer, men den væsentligste er ikke løst: At uddanne kompetente professionspraktikere, som også har tilstrækkeligt refleksionsberedskab til professionelt at håndtere fejl og uforudsete situationer.

At det er sådan, vidner ikke alene nødråb fra de nyuddannede om, men også de hyppige politiske initiativer til at ommøblere uddannelserne. De nyuddannede føler sig ikke klædt godt nok på til praksis. Politikerne og mange uddannelsesforskere kæmper stadig med grundudfordringen: Hvordan uddanner man refleksive frustrationsrobuste professionspraktikere?

Denne antologi tager livtag med denne udfordring. Det gøres ud fra en antagelse om, at praksiskompetence bedst udøves med udgangspunkt i praksis. Uddannelserne er for deduktivt teoretiske og efterlader de studerende uden tilstrækkelig håndværksmæssig kunnen. Bogen kritiserer, men giver også en række skitser til, hvordan man kunne gøre uddannelserne mere induktivt praksisorienterede og færdighedstrænende. Ligeledes præsenteres synpunkter og ideer til at tage med ud i praksis samt stof til eftertanke for uddannelsesudviklere og politikere.

Bogens forfattere er: Bodil Christensen, Celine Ferot, Mads Hermansen (Red.), Elsebeth Jensen, Susanne Kaatmann, Anne Maj Nielsen, Søren Pjengaard, Bine Ryberg, Gitte Stamp, Micki Sonne Kaa Sunesen og Elvi Weinreich

Omtale af bogen

'Professionernes fundament - En kritik og vision er en interessant og fængende antologi, som på forskellige måder kan bruges i den evigt gående diskussion af læreruddannelsen (...) Til trods for at enkelte kapitler ikke har samme høje niveau som andre, står jeg alligevel tilbage med en beriget følelse i kroppen. Om bogen som hele kan have indflydelse på udviklingen af professionsuddannelser, har jeg mine tvivl om, men beskrivelserne af vigtige muligheder/udfordringer kan bruges i forbindelse med den videre udvikling af læreruddannelsen.' - Af Kristian Nøhr Jensen i Folkeskolen.

Læs hele anmeldelsen i Folkeskolen
forfattervideo 2013:
Se bogens hjemmeside 2013:
  1. Varenummer:
    7859
button_tilbage_left.png
« Tilbage til oversigten
button_tilbage_right.png