Dafolos salgs- og leveringsbetingelser

Priser

Priser på www.dafolo-online.dk vises både ekskl. og inkl. moms. Priserne gælder ved køb hos Dafolo. Boghandlere og andre forhandlere kan have særskilte prisaftaler.

 

Fakturakøb for offentlige og private virksomheder

Offentlige og private virksomheder, der har et EAN-nummer eller et CVR nummer har mulighed for at bestille varer i vores onlinebutik med en betalingsfrist på 14 dage efter modtagelse af varen. Ønsker du at handle på denne måde, skal du oprette dig som bruger og være logget på med brugernavn og adgangskode for at kunne bestille.

Sammen med varerne fremsender vi en faktura vedlagt et girokort. Ønskes elektronisk faktura fremsendt, angives EAN-nummeret i forbindelse med indtastning af leveringsoplysningerne.

 

Direkte bestilling og betaling

Kunder der ønsker at købe bøger, kan lægge varer direkte i indkøbskurven og betale med følgende betalingskort: Dankort, Visa, Visa electron, MasterCard og Maestro. Pengene bliver trukket, når varen afsendes fra Dafolo. Der bliver automatisk tillagt

et transaktionsgebyr til din ordre. Beløbene er til dækning af omkostninger til bank, PBS mv. og vil kunne ændres såfremt bankerne varsler ændringer.

 

Transaktionsgebyrerne er:

 

Dankort: 0,70  kr. – 1,30 kr. pr. transaktion afhængig af ordresum 

Dansk udstedt VISA, VISA electron, MasterCard og Maestro: 1,1 % af ordresummen 

Udenlandsk udstedt kreditkort: 2,9 % af ordresummen 


Aftaleindgåelse

Aftalen er indgået og bindende, efter du har trykket "Afslut ordre".
 

Levering og leveringsomkostninger

Levering sker i henhold til den farvekategori der er tilknyttet hver vare.

Farven grøn = Varen er på lager og leveres indenfor 1-2 postdage.

Farven gul = Der er få varer på lager. Er varen på lager, leveres den indenfor 1-2 postdage. Da der kun er få varer på lager, vil der være situationer, hvor den bestilte varer, ikke er på lager, når den skal ekspederes. Her vil leveringstiden være 1-4 uger.

Farven rød = Varen kan forudbestilles og leveres indenfor 1-4 uger.

Levering sker for købers regning.

 

Leveringsomkostningerne omfatter fragt og et eventuelt miljøhåndteringstillæg.

Alle ordrer på tryksager og blanketter tillægges et miljøhåndteringstillæg på kr. 65 ekskl. moms, der bidrager til et distributionstillæg til fragtmænd.

 

Udland 

Ved levering af varer til lande uden for EU kan det nationale toldvæsen opkræve told og moms af forsendelsen. Vi henviser til de pågældende landes toldmyndigheder.
 

Leveringspriser


Erhvervspakker Danmark:

Højst 500 g: 50,00 kr. inkl. moms

Højst 1 kg: 63,75 kr. inkl. moms

Højst 2 kg: 80,00 kr. inkl. moms

Højst 5 kg: 100,00 kr. inkl. moms

 

Privatpakker, der leveres via en pakkeshop i Danmark: 29,00 kr. inkl. moms
 

Privatpakker, der leveres til en arbejdsplads i Danmark: 29,00 kr. inkl. moms
 

Privatpakker, der leveres til en privatadresse i Danmark: 59,00 kr. inkl. moms
 

Levering af pakker til Belgien, England, Finland, Holland, Sverige og Tyskland: 99,00 kr. inkl. moms
 

Levering af pakker til Grønland, Island, Færøerne: 99,00 kr. ekskl. moms
 

Levering af pakker til Norge:
 

Højst 100 g: 35,00 kr. ekskl. moms

Højst 250 g: 47,50 kr. ekskl. moms

Højst 500 g: 75,00 kr. ekskl. moms

Højst 1 kg: 112,50 kr. ekskl. moms

Højst 2 kg: 168,75 kr. ekskl. moms

Højst 5 kg: 175,00 kr. ekskl. moms 

 

Alle varer sendes med PostDanmark, GLS, UPS eller Danske Fragtmænd. Leveringsomkostninger fremgår af betalingsoversigten.
 

Hvis du har bestilt flere varenumre, og vi kun kan levere en del af dem, vil vi foretage en dellevering. Du vil naturligvis få bekræftet, at vi har modtaget hele din ordre. For delleveringer vil det kun være de faktisk leverede varer, der faktureres. Alternativt faktureres det samlede beløb ved den sidste levering.
 

Dafolo kan ikke gøres ansvarlig for forsinkelse af leverancer, men vil altid bestræbe sig på rettidig levering.

 

Levering af digitale materialer

E-bøger eller adgang til digitale portalløsninger, leveres via en e-mail, som indeholder et link til download. Leveringstiden for digitale produkter vil normalt være max. 10 minutter, afhængig af hvor hurtigt e-mailen med download-linket når frem til din mailboks. For ud for fremsendelse af e-mailen med dit digitale materiale modtager du en ordrebekræftelse.

Leveringen af digitale materialer er gratis.

 

Kopibeskyttelse af e-bøger

Adobe Digital Editions er det program, du skal bruge til at læse e-bøger med. Det er et gratis reader program, som er nødvendigt for at læse DRM beskyttede (kopibeskyttede) e-bøger. Det vil sige, at programmet skal være installeret, inden du downloader e-bogen.

Programmet downloades fra Adobes web site: http://www.adobe.com/dk/products/digital-editions/download.html

Vi gør opmærksom på, at e-bogen er ophavsretligt materiale, der ikke må videregives til brug af andre end køberen.

 

Returret

Hvis du ikke er tilfreds med de varer du har købt på www.dafolo-online.dk, skal du inden 14 dage efter modtagelsen af dine varer give os besked via e-mail (forlag@dafolo.dk) eller pr. brev (Dafolo A/S, Suderbovej 24, 9900 Frederikshavn, mrk. Returvarer) om, at du ønsker at returnere varen. Inden for yderligere 14 dage skal varen returneres til:
 

Dafolo A/S

Suderbovej 24

9900 Frederikshavn
 

Du skal selv betale returportoen, og du har ansvaret for varen under forsendelsen. Derfor kan det være en god ide at sende returvarer som pakkepost - så har du nemlig postvæsnets kvittering som dokumentation. Det vil lette vores behandling af returordren og minimere ekspeditionstiden, hvis du vedlægger faktura (eller en kopi af fakturaen) for de varer, der returneres sammen med en udfyldt returseddel. Hvis kun en del af det leverede returneres, skal det markeres tydeligt.

 

For bøger, der returneres i ubrugt og salgbar stand tilbagebetales den fulde købspris samt den oprindelige fragtudgift.

 

Returnering af digitale materialer

E-bøger kan kun i begrænset omfang "returneres". I tilfælde af fejlkøb, hvor kunden ikke har klikket på download i e-mailen med link til produktet eller i situationer, hvor en supportsag ikke kan løses (typisk DRM beskyttede e-bøger). Henvendelse på forlag@dafolo.dk.
 

Kreditering af returnerede varer

Hvis du returnerer en del af dine varer, sender vi inden 8 dage en kreditnota for at godtgøre det returnerede. Som kunde er du i øvrigt omfattet af de rettigheder, der fremgår af den danske Markedsføringslov og den danske Lov om visse Forbrugeraftaler.


Reklamation

Hvis det leverede er behæftet med fejl, eller ikke svarer til det bestilte, betaler Dafolo returportoen. Det kræver, at du henvender dig til os, pr. telefon eller e-mail, og forklarer problemet. Enten sender vi en returpakkeseddel, som du skal bruge, når du returnerer varerne, eller også laver vi en aftale med postvæsenet om at afhente pakken.
 

Behandling af kundeoplysninger

Når du afgiver en bestilling på www.dafolo-online.dk, giver du dit samtykke til, at vi må registrere de afgivne oplysninger til brug for ordrebehandling og bogføring. Vi videregiver ikke dine oplysninger til tredjepart.
 

Produktinformation

Der tages forbehold for fejl og prisændringer i oplysninger på hjemmesiden. Der tages ligeledes forbehold for ukorrekt billedmateriale. Eventuelle fejl og ændringer kan ikke gøres gældende over for Dafolo.
 

Force Majeure

Skulle levering være forhindret på grund af force majeure, fritager det Dafolo for ethvert ansvar, og Dafolo forbeholder sig ret til at udskyde leveringen.


 

01.07.2015