| | | | Klasseledelse - magtkampe i praksis, pædagogik og politik | | |
Livet i klasseværelset er en kompleks affære i nutidens skole. Der er stor usikkerhed om, hvad der skal læres i skolen og hvilke normer, der skal gælde for socialt samvær. Der tales om disciplinkrise, og det frygtes, at børnene ikke lærer nok i skolen. Lærerens ledelse af, hvad der foregår i klassen, altså klasseledelse, er derfor i stigende grad kommet på dagsordenen. Denne bog belyser klassens praksis og forudsætningerne for, hvordan man kan styre denne. Klassen og dens ledelse sættes under lup som det strategiske spillerum, som lærer og elever må handle indenfor i en kompleks skolekontekst.
Herunder belyses klasseledelsens betingethed af: Skolens organisering og ressourcer; politiske krav; elevernes sociale baggrund; sociale teknologier; dynamik i lærerteam; dynamik mellem konkrete lærere og elever; betydningen af elevinteresser og ungdomskulturer og didaktik som ledelsesinstrument. Den særlige danske version af skoleklassen som fænomen afdækkes. Og der redegøres for skoledisciplinens historie fra tugt over disciplin og skældud til klasseledelse.
Bogen leverer kort sat analyser og perspektiveringer af de magtkampe med relevans for klasseledelse, der er indbygget i klassens praksis, i pædagogisk tænkning og i uddannelsespolitikken.
Bogen henvender sig til alle med interesse for undervisning, læring og ledelse, særligt folkeskolelærere, ledere og studerende på alle niveauer.
Bogen er redigeret af John B. Krejsler og Lejf Moos fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole., Århus Universitet. Kapitlerne er skrevet af: Per Fibæk Laursen, Konstancja Ford & Sally Anderson, Hanne Knudsen & Helle Bjerg, Laura Gilliam, Niels Kryger & Birte Ravn, Ulf Brinkkjær, Sven Erik Nordenbo, Thomas Nordahl, Elsebeth Jensen, Bente Meyer, Katrine Dahl Madsen, Helle Rørbech, Lejf Moos, Klaus Kasper Kofod, John B. Krejsler, Lars Holm og Lotte Rahbek Schou.
Se indholdsfortegnelse og forord til bogen
'Klasseledelse' giver mange svar på, hvordan klassen og dermed skolen kan blive et demokratisk og velfungerende læringsrum for alle deltagere i processerne. Svarene gives ikke med løftede pegefingre, de er inspirerende, og jeg håber, at bogens artikler vil blive brugt i folkeskolen, for eksempel til at gøre de pædagogiske råds møder til spændende dialogfora, så vi for et lille øjeblik kan vende bøtten og fokusere på ledelse.
Læs hele anmeldelsen fra Folkeskolen
Serien 'Undervisning og læring'
Denne bog er en del af Dafolos serie 'Undervisning og læring', som er en række grundlæggende udgivelser, der tematiserer forholdet mellem 'undervisning' og 'læring'. Begreberne 'undervisning' og 'læring' er afhængige af hinanden, og de kan ikke adskilles, som man f.eks. har forsøgt det med slagord som at 'gå fra undervisning til læring'. Selv om vi ikke kan være sikre på, at læring automatisk følger med undervisning, så er undervisningen læringens nødvendige intentionelle ramme. Der er således brug for undervisere og lærere med det nødvendige faglige, didaktiske og ledelsesmæssige overblik. De skal igennem undervisningen kunne lede læringen og læringsmiljøerne.
I serien bliver der sat fokus på, hvilke kriterier der er for god undervisning og udbytterige læringsmiljøer. Der anlægges et analytisk perspektiv for at fremme tilvejebringelsen af den viden, der faktisk er tilgængelig, om temaer som f.eks. god undervisning, analytisk pædagogik og klasse- og læringsledelse. Det er temaer, hvor det måske snarere har været holdninger og ideologier, der har præget debatten, end egentlig viden.
Serien henvender sig til undervisere og studerende på grund-, efter- og videreuddannelse (læreruddannelse, Pædagogisk Diplomuddannelse eller lignende) samt til lærere og skoleledere. | | | ISBN:
978-87-7281-367-7 | | |  | | | Udgave (måned/år):
11/08 | |
| |
.jpg)