button_nav_start.png
button_nav_dafoloforlag.png
button_nav_andreforlag.png
button_nav_konferencer.png
button_nav_kontakt.png
search_left.png
search_right.png

Krop og læring i indskolingen - hvorfor? hvordan? - sådan! (inkl. cd-rom)

Billede:
Krop og læring i indskolingen - hvorfor? hvordan? - sådan! (inkl. cd-rom)
Forfatter(e): 
Gudrun Gjesing, Lene Hummelshøj Qvist ogTine Ørskov Dall
Pris pr. stk.: 
DKK 238,40 ekskl. moms
Pris betinget inkl. moms:
DKK 298,00 inkl. moms
Bestil betinget 2013:
button_beskrivelse_on.png
Vareinfolink:
Beskrivelse:

Denne bog erstatter bogen Kroppens muligheder og kropumulige unger - i indskoling, fritid og derhjemme, skrevet af Gudrun Gjesing for Dafolo. Siden den bog udkom første gang i 2004 er der sket en stor udvikling i vores tilgang til børn, trivsel, læring og udvikling. Derfor har denne nye bog et meget anderledes fokus.

Det er overvejende en praksisbog, der tager udgangspunkt i at gøre læring i indskolingen og i SFO aktiv og mere konkret med kroppen i spil og i bevægelse. Tankerne bag den undervisningsform er ikke noget, vi har fundet på. 'Liv uden bevægelse kan være godt nok for Gulerødder og Kaalhoveder, som ikke er bedre vant', skrev Grundtvig allerede i 1834. Vores bog er - i al beskedenhed - at omsætte hans tanker til praksis.

Kapitel 1 er fyldt med praktiske eksempler på undervisningsemner inden for skolens forskellige læringsområder, herunder sociale kompetencer, idræt, naturfag, dansk og matematik. Aktiviteterne er velegnede både i klasseundervisning og i SFO, og mange af dem kan foregå i skolens uderum. Vi bruger det samme aktivitetsanalyseskema, som vi har udviklet til de andre bøger i serien. Vi beskriver hver aktivitet inden for fire områder. Først hvordan aktiviteten er, og hvordan du instruerer den. Dernæst hvilke materialer du skal bruge. Så analyserer vi, hvordan du kan graduere hver aktivitet, så alle kan være med. Til sidst hvad hver aktivitet blandt andet også stimulerer.

Kapitel 2 handler i teori og praksis om at screene børns kropskompetencer. Vi har udviklet en screeningsmodel til brug i indskolingen. I den medfølgende cd viser vi i praksis, hvordan vi screener elever.

Kapitel 3 handler om vores nyeste og bedste viden om børns naturlige, kulturlige og dynamiske udvikling af kropskompetencer. Derudover skriver vi om børn i belastninger i deres hverdagsliv. Så dette er en bog for pædagoger, lærere, ergoterapeuter, fysioterapeuter m.fl., samt for studerende inden for disse fagområder.

Bogen er én i en serie fra Dafolo. Tidligere er udkommet Den daglige dosis i skolegården - sådan!, Gøgl i hverdagen - sådan! og Matematik i skolens uderum - sådan!. Det er bøger skrevet af Gudrun Gjesing sammen med kyndige praktikere inden for de forskellige områder, bøgerne omhandler.

Se indholdsfortegnelse og indledning til bogen

'Eksemplerne er overskueligt og systematisk beskrevet, så det klart fremgår, hvordan man kan gøre, hvad man skal bruge, hvordan man kan differentiere, og hvad aktiviteten stimulerer. De mange ledsagende fotos er både inspirerende og forklarende (...) Bogens ærinde er særdeles vigtigt, og jeg finder den inspirerende.'
Læs hele anmeldelsen fra 'Folkeskolen'

Om forfatterne
Gudrun Gjesing er specialergoterapeut i børn. Har været ansat i folkeskolen i 30 år på Undervisningscenter og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Er nu ansat deltids på Ehlershjemmet i Haderslev (Observations- og behandlingsinstitution for forældre og børn). Har i alle årene derudover været freelance underviser og skribent ? se www.gjesing-haderslev.dk

Lene Hummelshøj Qvist er uddannet socialpædagog og helsekostvejleder. Er børnehaveklasseleder på Sct. Severin Skole i Haderslev. Har erfaring med arbejde på døgninstitution og kostskole. Er håndboldspiller, -træner og gymnastikinstruktør. Eksamineret i anatomi og fysiologi.

Tine Ørskov Dall er læreruddannet og ansat på Haderslev Realskole. Ud over matematik og dansk underviser hun også i idræt og naturfag. Er desuden leder af skolens specialundervisning, er læsevejleder og uddannet i at arbejde med anerkendende pædagogik. Medforfatter til Matematik i skolens uderum ? sådan!
forfattervideo 2013:
Se bogens hjemmeside 2013:
  1. Varenummer:
    7185
button_tilbage_left.png
« Tilbage til oversigten
button_tilbage_right.png