| | | Bliv ven med hjernens amygdala - pakke med 10 stk. | | | Leveres i løbet af få dage.
Bliv ven med hjernens amygdala handler om en del af din hjerne, der aktiveres, når du bliver vred, bange eller nervøs. Den kaldes for amygdala, og den spiller flere vigtige roller. Den er blandt andet både en alarm, en sporhund og en pirat - og det kan jo lyde ret skræmmende. Når amygdala ryger til vejrs, får du svært ved at tænke klart, regulere dine følelser og finde gode løsninger. Når du kender til den, kan du til gengæld berolige den og få større mod, glæde og overskud i hverdagen. Bogen her lærer dig, hvordan du gør amygdala til din ven i hverdagen i stedet for at lade dig styre af dens reaktion.
Bliv ven med hjernens amygdala kan også købes i en pakke med 30 stk.
Køb pakke med 30 stk. af Bliv ven med hjernens amygdala
Anette Prehn er sociolog, prisvindende formidler og forfatter til en række bøger om hjernens spilleregler. Blandt andet har hun skrevet de populære Hjernesmart-bøger. Hun mestrer den særlige kunst at forklare svær viden på en enkel og jordnær måde, så den let kan forstås, huskes og gøre gavn i menneskers hverdag. Se mere: www.hjernesmart.dk.
Serien 'Hjernevenner' er en række små bøger om hjernens spilleregler, som er skrevet, så de kan forstås og bruges fra cirka 10 år og opefter. Dette er den anden bog i serien.
'Anette Prehn omsætter i Bliv ven med hjernens amygdala kompliceret fysiologisk viden til meget brugbare mentale øvelser for børn ? og fortalt til børn. De er lige til at gå til, ikke mindst fordi bogen giver børn et sprog, så de kan bygge bro mellem deres følelser i udfordrende sociale situationer og en sund, konstruktiv håndtering af dem. Børn lærer gennem bogen at forstå, acceptere og regulere følelser og udvikle en sund indrestyring. Ved at placere angst, frygt og stress i amygdala får barnet overskud til at reflektere og handle mere frit som sig selv. Et rigtig godt redskab til at styrke børns robusthed.' - professor Per Schultz Jørgensen
'Jeg har lært af Bliv ven med hjernens amygdala, at det er svært at lære noget nyt, hvis amygdala er i rød eller sort. Jeg kender godt den følelse - når jeg laver lektier, og opgaverne er for svære, så bliver jeg stresset og kan slet ikke tage mig sammen. Hjernen smelter sammen! Amygdala kan reagere på mange ting. Jeg kan godt lide, at jeg ved hjælp af min fantasi kan se amygdala for mig - og tale med den. Bogen giver gode fif til at bringe amygdala i ro. Både skoleelever og voksne vil have glæde af bogen. Skoleelever, der har svært ved at styre deres temperament, kan have glæde af bogen. Og voksne, så de bedre kan forstå os børn.' - Malte Neuber, 10 år, Esbjerg
'På en jordnær og enkel måde giver minibogen anvisninger, så børn lettere kan håndtere angst, vrede og stress. Den er skrevet til børn, men der skal ikke herske nogen tvivl: Vi voksne kan også med fordel læse med og blive klogere på egen hjerne og handlinger. Bogen er ikke bare en fin fortælling og forklaring om en særlig del af vores hjerne, som kan få os til at gå i alarmberedskab, når vi oplever farer forude. Det er i lige så høj grad en bog med eksempler og anvisninger på, hvordan vi kan gøre os selv mere robuste.' - Folkeskolen
'Anette Prehn har tidligere vist sin store formidlingsevne ved bøger om hjernesmart pædagogik og lignende begreber. Stierne i skoven er første titel i en serie små bøger, som også kan læses af børn og unge. Forlaget anbefaler serien fra 10 år. De yngste vil dog have brug for voksenguidning. Sjældent har man set så gode fagbøger til børn, især ikke om hjernens funktioner.' - Pædagogen | | | ISBN: 9788771608380 | | |  | | | Udgave (måned/år): 10/17 | | | | | | | |
| | |