Dafolo gør det enkelt
StartsideKunde log onNy online kundeForfatterprofiler
 

a_gray.gif Tryksager og blanketter



a_gray.gif Dafolo bøger


 

a_gray.gif Andre forlag 

 

 

 

Vis indkøbskurv

Genveje

 a_gray.gif Folkeskolen
 a_gray.gif Erhvervsskole / Gymnasier
 a_gray.gif Pædagoguddannelsen
 a_gray.gif Læreruddannelsen
 a_gray.gif Daginstitution & dagpleje
 a_gray.gif Konferencer

 

Lagerstatus

Lagerføres 

Varen er på lager

 

Lav beholdning 

Få varer på lager

 

Lagerføres ikke Varen kan forudbestilles

 

 

    

 

 
Hvad der virker i inkluderende undervisning - evidensbaserede undervisningsstrategier (inkl. hjemmeside med links, videoer og interaktive quizzer)
Se bogens hjemmeside
Mød forfatteren
Anbefal
Varenr.: 7385
Hvad der virker i inkluderende undervisning - evidensbaserede undervisningsstrategier (inkl. hjemmeside med links, videoer og interaktive quizzer)

Omfattende hjemmeside med links, videoer og interaktive quizzer
Materialet består af en bog og en tilhørende hjemmesiden. Hjemmesiden giver muligheder for selvevaluering, flere casestudier, links til videre læsning, tidsskriftartikler og videoer samt en interaktiv quiz. Hjemmesiden findes på www.dafolo.dk/inkluderende

For at klare de udfordringer inkluderende undervisning giver, må man som lærer finde effektive måder at forbedre sin undervisning i klassen på. I Hvad der virker i inkluderende undervisning fremlægger David Mitchell 27 evidensbaserede undervisningsstrategier, man kan tage i brug i sin klasse med det samme. Strategierne kan læses uafhængigt af hinanden, og bogen kan således anvendes som opslagsværk, hvori der også gives konkrete vejledninger om implementering af strategierne samt råd om risici. Bogen er en unik og uvurderlig hjælp til lærere, som måske ikke har tid eller lyst til at give sig i kast med teoritung forskning, men som ønsker at få adgang til den bedste nye praksis.

Blandt de tusindvis af relevante forskningspublikationer, som er tilgængelige, har
Mitchell kun medtaget undersøgelser med reelle muligheder for at forbedre læreres og skolers praksis, idet målet er at fremme læring af høj kvalitet og gode resultater ? for alle elever.

Hvad der virker i inkluderende undervisning er vigtig læsning for enhver, der har faglig eller akademisk interesse i evidensbaserede undervisningsstrategier for elever med særlige behov ? uanset om man er lærerstuderende på første år, færdiguddannet lærer, underviser på læreruddannelsen, skolepsykolog, pædagog, konsulent eller forsker inden for feltet.

Bogen er en oversættelse af David Mitchells seneste udgivelse What Really Works in Special and Inclusive Education, Second edition (2014). Den danske udgave er med forord af Niels Egelund og Camilla Dyssegaard.

David Mitchell er adjungeret professor ved læreruddannelsen på University of Canterbury, Christchurch, New Zealand og konsulent i inkluderende undervisning. Mitchell har udført omfattende forskning inden for specialundervisning og inklusion og har været medleder af et professionelt udviklingsprogram om inkluderende undervisning. Ud over denne bog har han blandt andet skrevet bogen Special
education needs and inclusive education (2004)
.

Se indholdsfortegnelse og forord til bogen

'Denne bog er en fantastisk hjælp til processen med at løse inklusionsproblematikkerne og er yders relevant for folkeskolens lærere samt lærerstuderende. Det er en af de udgivelser, som bør stå på lærerbibliotekets hylde. (?) Bogen giver gode værktøjer til arbejdet med inklusion, som er lette at gå til og overføre til egne praksis.' - Lektørudtalelsen fra Dansk BiblioteksCenter

'Hvad der virker i inkluderende undervisning vil være værdifuld for mange forskellige læsere. Den almindelige lærer, der vil inspireres til at udvikle sin undervisning, lærere og pædagoger, der arbejder med inklusionsopgaver, konsulenter, der er i dialoger med praktikerne og alle studerende, der interesserer sig for inkluderende praksis. Som skoleleder er bogen værdifuld, fordi den kvalificerer min dialog med lærere og pædagoger. Den kan hjælpe os til at tilrettelægge vores praksis på et kvalificeret grundlag og åbne for handlemuligheder i forhold til de opgaver i skolen, der er allersværest at håndtere.' - Lasse Reichstein, skoleleder på Lindegårdsskolen

'En meget kompakt og lærerig bog, som varmt kan anbefales og kan bruges af lærerstuderende, lærere og andre, der gerne vil sætte sig ind i, hvad der virker i den inkluderende undervisning.' - Anne-Marie Meller, skolebibliotekar og lærer på Højmark Skole, Ringkøbing-Skjern

'Jeg ser bogen som et letlæst opslagsværk, der peger på forskellige strategier, og hvordan de virker i inkluderende undervisning, samtidig med at der også påpeges risici ved de enkelte strategier. (...) Det er lykkedes Mitchell at koge mængder af evidensbaserede forskningsresultater ned til hverdagssprog og med forslag til 'hands on' og jordnær praksis. Ingen undskyldning for ikke at tænke sig om i sin undervisning, bruge evidensbaserede teorier og have fokus på, hvad inkluderede elever har brug for.' - Birgitte Franck, Audiologopædisk Forening

AKTbladet giver bogen topkarakteren 12 og skriver: ' ... det er den grundigste bog på området. (...) Det er en oplagt bog til teamets studiekreds til vinter. En absolut positiv ting, er det omfattende stikords? og navneregister.' - Kai Pedersen, AKTbladet, oktober 2014

'... struktureret bog, som giver en grundig indføring i, hvad der karakteriserer god undervisning. Bogen vil være særdeles relevant læsning for både studerende, lærere, konsulenter og forskere inden for feltet og i høj grad også for PPR psykologer, som har opgaver på skoleområdet.' - Fra anmeldelsen i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 5/6 2014

'Det er muligt at inkludere elever med særlige behov i den almindelige undervisning, og at det kan have en positiv effekt på alle elevers faglige og sociale udvikling. Dette forudsætter dog, at lærere har efteruddannelse i særlige indsatser over for elever med særlige behov, adgangs til ressourcepersoner, som kan yde supervision og støtte direkte i undervisningen, og kendskab til evidensbaserede undervisningsmetoder og interventionstiltag mårettet elevernes særlige behov. Her er bogen Hvad der virker i inkluderende undervisning er meget stor hjælp. Den er i høj grad evidensbaseret. [...] Bogen bør være på litteraturlisten for alle lærer- og pædagogstuderende.' - Danske Kommuner, maj 2015

?Denne bog ville jeg ønske, jeg selv havde skrevet. Den sammenfatter en enorm litteratur med fokus på elever med særlige behov. Den er robust, den er let at læse, og den er god at have lige ved hånden. En imponerende bog.?
Professor John Hattie, University of Melbourne, forfatter til blandt andet
Visible Learning (2009), Synlig læring ? for lærere (2013) og Synlig læring og læringens anatomi (2014).

'En nyttig hjælp i rette tid til enhver, der engagerer sig i at praktisere en inkluderende pædagogisk tilgang. Bogen er et kompendium i evidensbaserede strategier, som kan fremme inkluderende undervisning.'
Professor Lani Florian, University of Edinburgh

'Fortjener at få udstrakt indflydelse på teori, forskning og professionel praksis. Bogen er både lærd, praktisk anvendelig og tilgængelig, og den har helt sikkert skærpet min forståelse af den moderne evidens på mange områder inden for specialundervisning og inkluderende undervisning. Jeg håber for elevernes skyld, at bogen når ud til et meget bredt og varieret publikum.'
Professor emeritus Tony Shaddock, University of Canberra

'En glimrende grund- og opslagsbog for lærere, studerende og forskere inden for de pædagogiske fag. Bogen opsummerer en stor mængde nyere forskningsresultater. Den præsenterer en evidensbase for de mest effektive måder at undervise elever med særlige behov på. Interessant nok kan de fleste af tilgangene bruges af alle lærere - en nyttig påmindelse om den inkluderende tanke, at alle børn har gavn af, at undervisningens og læringens kvalitet forbedres.'
Professor Hannu Savolainen, Østfinlands Universitet

'Dette systematiske overblik over evidensbaserede undervisningsmetoder er en glimrende ressource til både specialunderviseres og almindelige underviseres faglige bibliotek.'
Professor emeritus Gunnar Stangvik, Det Arktiske Universitet, Norge

'Denne vidtrækkende bog beskæftiger sig med de evidensbaserede praktiske aspekter af det, der for alvor virker inden for specialundervisning og inkluderende undervisning (?).'
Lektor Filiz Polat, Bahcesehir, Tyrkiet

'(?) Lærere, studerende og andre, som arbejder med inklusion i undervisningen eller med specialundervisning vil her finde en uvurderlig kilde til letforståelig information om forskningsbaserede interventionsstrategier.'
Professor Garry Hornby, University of Canterbury, New Zealand

'Denne bog rummer en glimrende og evidensbaseret samling af gode ideer, effektive strategier og brede programmer. De er videnskabelige, lærde, praktiske og informative for lærere, pædagogiske forskere og professionsudøvere, der arbejder med elever med særlige behov og inklusion i forskellige skolesammenhænge.'
Lektor Ming Tak Hue, Hong Kong Institute of Education
ISBN: 
978-87-7281-983-9
Udgave (måned/år): 
07/14
Sidetal:  450
Forfatter(e): David Mitchell Forord af Camilla Brørup Dyssegaard og Niels Egelund
Pris pr. stk.: 
DKK 460,00 ekskl. moms
DKK 575,00 inkl. moms
Relaterede varer der måske vil interessere dig:
Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet - diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisning
Synlig læring - for lærere
Feedback og vurdering for læring
Ledelse af differentieret undervisning - teori og praksis
Feedback i skolen

 

 Annette Prehn banner dafolo-online.dk 


Læreplans_125x150 

Kundeservice-dafolo-online

   

Telefon 9620 6666

 

Spørgsmål til Dafolos
online butik?


Salgs- og leveringsbetingelser


Returseddel

Persondatapolitik

Tlf. 9620 6666

Dafolo A/S · Suderbovej 24 · 9900 Frederikshavn | Havnegade 39 · 1058 København K. | Vesterballevej 5 · 7000 Fredericia | Tlf. 9620 6666 | CVR: 61966617