Dafolo gør det enkelt
StartsideKunde log onNy online kundeForfatterprofiler
 

a_gray.gif Tryksager og blanketter



a_gray.gif Dafolo bøger


 

a_gray.gif Andre forlag 

 

 

 

Vis indkøbskurv

Genveje

 a_gray.gif Folkeskolen
 a_gray.gif Erhvervsskole / Gymnasier
 a_gray.gif Pædagoguddannelsen
 a_gray.gif Læreruddannelsen
 a_gray.gif Daginstitution & dagpleje
 a_gray.gif Konferencer

 

Lagerstatus

Lagerføres 

Varen er på lager

 

Lav beholdning 

Få varer på lager

 

Lagerføres ikke Varen kan forudbestilles

 

 

    

 

 
It-didaktik i teori og praksis - elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv (inkl. hjemmeside)
Se bogens hjemmeside
Anbefal
Varenr.: 7607
It-didaktik i teori og praksis - elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv (inkl. hjemmeside)
I de forenklede Fælles Mål fra 2014 har fire tværgående temaer fået særlig opmærksomhed med en selvstændig vejledning samt ved at være integreret i målene og omtalt i læseplanen for de enkelte fag. Omdrejningspunktet for bogen It-didaktik i teori og praksis ? elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv er det tværgående tema It og medier med udgangspunkt i fire elevpositioner, der repræsenterer fire måder at forholde sig på i omgangen med it.

Bogen består af seks kapitler, hvor de første to beskriver udfordringen med at integrere it meningsfuldt i skolesammenhæng. Kapitel 1 argumenterer for, hvilke digitale kompetencer eleverne må udvikle i forhold til digital dannelse, mens det næste henter eksempler fra en amerikansk kontekst på, hvordan integration af it ikke i sig selv fører til omfattende ændringer i undervisningspraksis. Herefter følger fire kapitler, der retter sig direkte mod praksis ved at tage udgangspunkt i hver enkelt af de fire elevpositioner, som er:

  • Eleven som kritisk undersøger 
  • Eleven som analyserende modtager 
  • Eleven som målrettet og kreativ producent 
  • Eleven som ansvarlig deltager.
I disse fire kapitler kommer forfatterne med bud på, hvori udfordringerne består, hvilke forståelser, redskaber og kompetencer eleverne bør udvikle, og hvordan undervisningen kan foregå, anskueliggjort med konkrete forslag til undervisningsforløb. Desuden afsluttes hvert af disse kapitler med refleksionsspørgsmål og opgaver til lærerteamet eller studiegruppen, så de på den måde leder frem mod en reflekteret praksis.

På bogens hjemmeside www.dafolo.dk/it kan relevante redskaber downloades, printes og deles, og der linkes til relaterede sites og videoer.

Se indholdsfortegnelse og forord til bogen

Jeppe Bundsgaard er uddannet cand.mag. og scient. Han har skrevet ph.d. om danskfagets it-didaktik og er i dag ansat ved DPU, Aarhus Universitet, som professor i fagdidaktik og it med særligt henblik på dansk. Jeppe har deltaget i en lang række forskningsprojekter om it i undervisningen, og han rådgiver jævnligt ministerier og kommuner om it i undervisningen, ligesom han har bidraget til udviklingen af flere digitale læremidler samt skrevet en lang række artikler og kapitler til bøger om læring.

Thomas Illum Hansen er cand.mag. og ph.d. I dag er han ansat som forskningschef ved UC Lillebælt og leder af Center for Anvendt Skoleforskning og det nationale videncenter for læremidler, Læremiddel.dk. Thomas har stået i spidsen for en række forsknings- og udviklingsprojekter og er blandt andet boardmember i et globalt forskningsnetværk om læremidler samt aktiv i flere nationale følge- og rådgivningsgrupper, hvorigennem han rådgiver ministerier og andre relevante aktører om it og uddannelsesforskning. Desuden har han skrevet en lang række artikler, bøger og rapporter med henblik på at formidle den anvendelsesorienterede forskning og omsætte den til didaktisk praksis.

'Bogen er skrevet af eksperter med meget stor viden på området i et meget let forståeligt sprog og med et væld af eksempler ? velbegrundet og med god brug af begreber, referencer og konklusioner. Mig bekendt findes der ikke et tilsvarende materiale, og der er et meget stort behov for materiale på området.' - Professor Niels Egelund, Aarhus Universitet

'Bogen har et højt informationsniveau, og der er gode begreber til brug for lærere og elever.'
Læs hele anmeldelsen fra Bogvægten

'Bogens fire enkeltstående afsnit om de fire elevpositioner rummer en meget konkret beskrivelse af, hvordan forskelligt fagligt indhold rummer arbejdet med elevpositionerne. (...) Udgivelsen får min varmeste anbefaling, og jeg håber, at skolernes pædagogiske læringscentre vil bidrage til at bringe indholdet i spil i arbejdet med at udvikle skolen. Herunder at styrke målrettet fokus på kompetencer og dannelse i et it og medieperspektiv.' - John Klesner, Formand for Danmarks it- og medievejlederforening

'Bogen holder, hvad den lover, og kommer omkring en vigtig diskussion af anvendelsen af it i folkeskolen (...) Bogens indhold er relevant for alle, som underviser eller er i berøring med folkeskolen (?)'
Læs hele anmeldelsen fra Folkeskolen
ISBN: 
978-87-7160-330-9
Udgave (måned/år): 
12/16
Sidetal:  188
Forfatter(e): Jeppe Bundsgaard (red.), Thomas Illum Hansen (red.), Raffaele Brahe-Orlandi, Rikke Brandt Bundsgaard, Larry Cuban, Simon Skov Fougt, Henrik Frahm Hansen og Rasmus Fink Lorentzen
Pris pr. stk.: 
DKK 298,00 ekskl. moms
DKK 372,50 inkl. moms
Relaterede varer der måske vil interessere dig:
It-didaktik i teori og praksis - elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv (inkl. hjemmeside) (E-bog, epub)

 

 Annette Prehn banner dafolo-online.dk 


Læreplans_125x150 

Kundeservice-dafolo-online

   

Telefon 9620 6666

 

Spørgsmål til Dafolos
online butik?


Salgs- og leveringsbetingelser


Returseddel

Persondatapolitik

Tlf. 9620 6666

Dafolo A/S · Suderbovej 24 · 9900 Frederikshavn | Havnegade 39 · 1058 København K. | Vesterballevej 5 · 7000 Fredericia | Tlf. 9620 6666 | CVR: 61966617