Dafolo gør det enkelt
StartsideKunde log onNy online kundeForfatterprofiler
 

a_gray.gif Tryksager og blanketter



a_gray.gif Dafolo bøger


 

a_gray.gif Andre forlag 

 

 

 

Vis indkøbskurv

Genveje

 a_gray.gif Folkeskolen
 a_gray.gif Erhvervsskole / Gymnasier
 a_gray.gif Pædagoguddannelsen
 a_gray.gif Læreruddannelsen
 a_gray.gif Daginstitution & dagpleje
 a_gray.gif Konferencer

 

Lagerstatus

Lagerføres 

Varen er på lager

 

Lav beholdning 

Få varer på lager

 

Lagerføres ikke Varen kan forudbestilles

 

 

    

 

 
Færre forandringer, flere forbedringer
Anbefal
Varenr.: 7862
Færre forandringer, flere forbedringer

Det er på tide, at vi holder op med at tale om forandring og fokuserer på den langt mere ambitiøse målsætning om at skabe forbedring. I denne bog stiller Viviane Robinson skarpt på spørgsmålet om, hvorvidt vores forandringsbestræbelser i skolen medfører forbedringer for eleverne - eller om de slet og ret ender med blot at være forandringer.

I bogen udfolder Robinson, hvordan ledelse af forbedring bedst kan ske gennem inddragelse af deltagernes handlingsteorier. Gennem en model i fire faser viser hun, hvordan dette kan gøres. Samtidig illustrerer hun med en række konkrete eksempler fra praksis, hvordan lederen kan anvende en inddragende tilgang via konstruktive problemsamtaler.

Bogen er en praktisk håndsrækning til, hvordan forvaltnings- og skoleledere kan få mere ud af forandringsprocesserne, så de planlagte forandringer finder sted knap så ofte, men med større succes til følge.

Viviane Robinson er ph.d. og professor ved University of Auckland, New Zealand, og akademisk leder af Centre for Educational Leadership ved Faculty of Education samme sted. Hun har fungeret som konsulent i forskning og udvikling inden for ledelse i både offentlige og private organisationer i en lang række lande og har modtaget flere priser for sit arbejde. Har på dansk udgivet Elevcentreret skoleledelse (2015).

Serien Ledelse ligetil sætter igennem en række praksisrettede udgivelser fokus på bedst muligt at klæde den praktiserende skole- og underviserleder på til at varetage den daglige ledelsesopgave og de problematikker og overvejelser, der måtte være i forlængelse af denne. Korte og konkrete, hurtigt læst og lette at implementere i en travl praksis. Serien udgives i samarbejde med Skolelederforeningen.

Skolelederforeningens medlemmer får 15 % rabat på bogserien.
Ved køb af en fysisk bog i serien får medlemmer bogen med gratis som e-bog. Kontakt forlag@dafolo.dk for at få e-bogen tilsendt.

Omtale

'Færre forandringer, flere forbedringer indeholder præcise tegn på god ledelse suppleret med konkrete redskaber og moralske overvejelser med fokus på, hvorledes ledere af ledere bedst kan understøtte elevernes læring og trivsel. Viviane Robinson sætter hermed en tydelig retning for ledere af ledere med fokus på at rette opmærksomheden mod forandringer, der forbedrer elevernes læring og trivsel. En tydelig retning, som Viviane Robinson rammesætter med teori, som omsættes til praksis gennem konkrete fortællinger om dialogbaseret kompetenceudvikling af ledere af medarbejdere centreret om et forpligtende fælles fokus på øget kvalitet i undervisningen.' - Michael Ahrentz, tværkommunal projektleder, PLF-Nord, og konsulent i Hjørring Kommune

'En meget vigtig bog, der har fokus på den store forskningsbaserede viden, der i dag er til rådighed. På en god måde påpeger bogen, at megen ny viden er generaliseret viden, der kommer til at virke som handlingstvang og dermed er løsrevet fra konteksten med det resultat, at det ikke nødvendigvis skaber forbedringer for eleverne. Bogen har et meget behageligt lommeformat, man kunne næsten kalde den en slags 'ledelsesbibel', der altid burde være i lederens lomme. Bogen er formuleret i et let tilgængeligt sprog med gode og overskuelige afsnitsinddelinger.' - Dansk BiblioteksCenter

'Denne bog rammer plet i skolens store problem med utallige forandringer, som i mange tilfælde føles mere som forstyrrelser og belastninger for mange af de involverede parter. (...) Bogen bør være pligtlæsning for enhver politiker, der beskæftiger sig med skolespørgsmål, og for skoleledere in spe såvel som skoleledere, der kæmper med problematikken om for mange bolde i luften og for lidt tid til pædagogikken. Nem lille bog i det ydre, men i det indre en sværvægter.' Læs hele anmeldelsen fra Folkeskolen
ISBN: 
978-87-7160-741-3
Udgave (måned/år): 
06/18
Sidetal:  162
Forfatter(e): Viviane Robinson
Pris pr. stk.: 
DKK 180,00 ekskl. moms
DKK 225,00 inkl. moms
Relaterede varer der måske vil interessere dig:
Ledere af læring - hvordan ledere i forvaltning, skole og klasseværelse fremmer elevernes læring
Elevcentreret skoleledelse
Find dit hvorfor: En praktisk guide til at finde formålet for dig og dit team
Fire strategier til en bæredygtig skole

 

 Annette Prehn banner dafolo-online.dk 


Læreplans_125x150 

Kundeservice-dafolo-online

   

Telefon 9620 6666

 

Spørgsmål til Dafolos
online butik?


Salgs- og leveringsbetingelser


Returseddel

Persondatapolitik

Tlf. 9620 6666

Dafolo A/S · Suderbovej 24 · 9900 Frederikshavn | Havnegade 39 · 1058 København K. | Vesterballevej 5 · 7000 Fredericia | Tlf. 9620 6666 | CVR: 61966617